CLAUS PRYDS

Havepavillon til historisk gaardanlæg. En samling af huse

Tegnestuen har i samarbejde med CC Contractor vundet projektet blandt tre øvrige forslag.

Med en nyfortolkning af den klassiske danske længegård har vi fastlagt byggestenene for den kommende kræftrådgivning:

- Vinderforslaget har skabt et originalt udtryk, der formår at gøre naturen til en central del af huset. I den nye kræftrådgivning på 1100 m2 vil man blive mødt af lyse og hjemlige fællesarealer, store glaspartier med udsigt til skov og grønne marker, kreative værksteder, et børneområde og et 100 m2 træningsrum. Jeg glæder mig meget til at følge processen og se den færdige kræftrådgivning, siger Jesper Fisker Administrerende direktør for Kræftens Bekæmpelse.

Fotos af: Laura Stamer og Claus Pryds

Det nye ZOOlab lægger sig ind i en sammensat kontekst i en historisk have, der skal give moderne oplevelser og viden til nye generationer. Huset underlægger sig havens logik og tone, samtidig som den markerer sig som et særligt sted: Med et klart arkitektonisk udsagn båret frem af naturlige materialer og en poetisk fortolkning af skoven som habitat, er det projektets ambition at skabe en robust ramme for de mange aktiviteter, huset skal fyldes med.

link til anmeldelse i Politiken :

Fem hjerter

https://politiken.dk/kultur/arkitektur/art7800586/Københavns-Zoo-har-fået-en-brillant-ny-bygning

link til anmeldelse i Berlingske :

Fem stjerner

https://www.berlingske.dk/design-mode-og-arkitektur/fem-stjerner-et-fornemt-klassicistisk-tagpaptempel-i-zoo

Fotos af Laura Stamer

Vi bygger et hus, der føles trygt og rart og giver rum til alle former for liv. Rådgivningen skal bygges op omkring en eksisterende gammel villa, der ligger lige ved Herning Sygehus. Ved at komme tæt på sygehuset, bliver det nemt for kræftpatienter og pårørende at komme forbi til en kop kaffe og måske en snak mellem behandlingerne.

I rådgivningen kan de møde andre, der også har kræft tæt inde på livet, tale med vores professionelle rådgivere og deltage i aktiviteter, siger Laila Walther, afdelingschef for Patientstøtte og Lokal indsats i Kræftens Bekæmpelse.

Nyt og gammelt går hånd i hånd.

Hernings nye Livsrum skal ligge i en gammel herskabsvilla fra omkring år 1900. Det vindende projekt har skabt en smuk syntese mellem nyt og gammelt. Villaen bygges ud i materialer, der udvendigt matcher den gamle stil, så huset falder naturligt ind i kvarteret.

Det store fællesrum har god kontakt i niveau til den attraktive have udenfor.Fællesrummet breder sig ind og op i villaen, hvor den smukke gamle spisestue lever videre som spisestue. Huset indeholder spændende og varierede rum som en lounge, et køkken, et bibliotek og et træningslokale, der er formgivet som et særdeles smukt højloftet rum, der har en god kontakt og kik til haven og de andre rumzoner.

-Den nye kræftrådgivning kommer til at signalere, at her er der hjemligt og trygt at være. Vi vil gerne vise, at arkitektur kan understøtte livskvaliteten, når man befinder sig i en svær situationen i livet, og vi kan tydeligt se, at de projektforslag som er kommet denne gang, bygger videre på den viden og de erfaringer, som er skabt gennem de øvrige Livsrum konkurrencer,” siger projektleder Marianne Kofoed fra Realdania.

Gården er efter mange års forfald blevet opkøbt af bygherre, som ønsker gården transformeret til storbysfamiliens andet hjem. Gården, som består af en hovedbygning og to mindre bygninger, danner ramme om en lille gårdsplads, som åbner sig mod syd; hele grunden er omkredset af marker og vild natur.

Det har i transformationen været vigtigt at bringe naturen helt ind i huset, hvorfor der er isat store åbne skyderdørspartier, som giver kig og udgange til alle verdenshjørner. Partierne fremstår som porte, der underlægger sig gårdens eksisterende bindingsværkskonstruktion.

arkitektur - relationer præsenterer nye realiserede projekter fra arkitektkontorer i Schweiz, England og Danmark.

Projekterne er udvalgt med et ønske om at se nærmere på den inspirerende arkitekturbevægelse, der ses i alle tre lande, især i England og Schweiz. Både arkitekter og undervisere bakker op om retningen, hvor arkitektur er baseret på kontekst og analyse samt de lokale kulturelle, kunstneriske og arkitektoniske værdier.

Arkitekterne bag projekterne viser det fælles træk, at de modsætter sig det spektakulære og konceptuelle, og i stedet udvikler grundlæggende - og ofte historisk klingende - arkitektoniske principper, der står stærkt sammen med omgivelserne.

Ideen med bogen er således at give denne bevægelse en stemme; at reflektere over denne tilgang til den arkitektoniske opgave, en arbejdsmetode forankret i sted og historie, men med et klart udgangspunkt i et moderne og kunstnerisk synspunkt.

Arkitektur - relationer viser projekter fra:
- Michael Meier Marius Hug Architekten AG Zürich
- Arkitektfirmaet Merete Lind Mikkelsen ApS
- Lütjens Padmanabhan Architekten
- Jonathan Hendry Architects
- SAM Architekten und Partner AG
- David Kohn Architects
- Architect Claus H. Pryds
- 6a architects

Det nye museum vil bestå af udstillingsarealer, forskningsarealer, administration, skoleundervisning, café/restaurant og landskabelige pladser i forbindelse med botanisk haven og Sølvtorvet. Museet bliver til i samarbejde med Lundgaard og Tranberg Arkitekter. Projektet er under udførelsen og vil stå færdigt i 2022.

Uddrag fra dommerbetænkningen:

Forslaget tager afsæt i et ønske om at bevare Botanisk Have som en have med en særlig karakter. Dette gælder også arealet ud mod Sølvtorvet. Det er desuden vigtigt for forslagsstillerne, at københavnerne oplever Botanisk Have som en af de grønne ringparker. Det grønne areal mellem Sølvtorvskomplekset og Geologisk Museum efterlades således uberørt. Hvis det yderligere lykkes at gennemføre en bearbejdning af Sølvgade til en

form for parkvej, vil det være en betydelig styrkelse af forbindelsen mellem de to ringparker.

Også fra Øster Farimagsgade tilbyder projektet spændende kig ind i haven og til det nye museum. Fra denne del af haven er der adgang til museet. Forslagets anden hovedindgang befinder sig i Sølvgade, hvor man, via en bro med et spændende kig til hvalsalen, ankommer til lobbyen og billetsalget. Denne bevidsthed om museets bymæssige sammenhæng og om de

oplevelser, det nye museum kan give museumsgæster og andre, der færdes i København, er et af forslagets store styrker....

En stilfærdig tilbygning beliggende i Troense på Sydfyn. Eksisterende hus og grund blev anlagt omkring 1765 og er en del af den historiske bydel fra midten af 1700-tallet. 

Forslaget etablerer en form for “grundrum”, det mest basale rum man kan tænke sig på stedet. Et torv som kan stå ude i alt vejrlig, sommer og vinter; et torv, som uden moderne nykker underordner sig den usædvanlige historiske ramme, hvis mage ikke findes mange andre steder i landet - om noget? Der er tale om ét rum, et torv, som strækker sig ud til alle facader og endog ved sit belægningsmønster og fjernelse af de smålige entré-forhold ved palæporten inddrager hele det historiske palækompleks i Stændertorvet, hvilket det ikke er i dag. En torve flade, der endvidere går om hjørnet ad Fondens Bro og derved peger frem mod domkirken og således også inddrager denne solist i orkesteret af historiske musikanter.

At gå i teater handler om at træde ind i en anden verden: Lyset er sat, lydene har en dæmpet karakter, det er et træk af noget andet i luften – af noget højtidelig, af noget magisk. Teaterets illusion eksisterer for et afgrænset tidsrum i teaterets sal, til forskel fra gadens verden udenfor, hvor livet går sin gang. Mellem gaden og salen er der et mellemrum mellem disse to verdener. Mere end bare at formidle billetsalg, toiletbesøg, vin og småsnak i pausen, er dette mellemrum en stemningstransformator, der gør den besøgende klar til at møde teaterets forestillingsverden. Dette er den fornemme opgave, når Betty Nansen Teateret nu skal have ny facade, foyer og cafe: At formidle overgangen mellem gadens og teaterets verden på en måde som inviterer den besøgende ind til magien.

Anden præmie, Falkonergaardens gymnasium.

Uddrag fra dommerbetænkningen:

Forslaget samler programkravene ved de to eksisterende gymnastiksale. Klasseværelserne stables i et tårn, og salen fylder ud mellem gymnastiksalene, hvis tage erstattes med et nyt, stort sammenhængende tag, der også dækker den nye sal. Salen er gravet en halv etage ned i forhold til skolegården, og overgangen mellem gård og sal er løst med en samling knudrede rumforløb, der minder om de overgangsled, Havning har benyttet sig af i sammenbygningerne i den eksisterende skole. Der er trapper bag dørhøje huller til salen, siddenicher, opholdsnicher, scenedepotrum og lignende.

Det knudrede forløb forsætter op i klassetårnet, hvor hvert klasseværelse er forskudt en halv etage i forhold til naboen og opholdsnicher udvider klasseværelset. Murstensfacaderne har frit placerede vinduer, der giver et fint modspil til Havnings rytmiske og fornuftige vinduestakt, måske og især fordi der ikke er meget murstenslogik i facadernes vinduessystem.

Hæderlig omtale af forslag til afskærmning af Jelling-stenene.

Uddrag Arkitekturudvalgets begrundelse:

Hvis det er muligt afdæmpet og ydmygt at sige noget tydeligt og kraftfuldt, så evner Claus Harboesgaard Pryds denne udtryksform i sin arkitektur. Med sit vinderforslag til konkurrencen om Naturhistorisk Museum viser Claus Harboesgaard Pryds sit helt særlige talent. (...)

Hvor megen nutidig arkitektur ønsker at mainstreame og underholde, vil Claus Harboesgaard Pryds det modsatte. Renderinger, tegninger og fotos som skildrer hans arkitektoniske verden er nedtonede i bogstavelig forstand. Hans arbejder nærmer sig det ’usynlige’, hvor de smelter sammen med stedet, synker ind i historien og balancerer rumligt, så man tænker: ”har det ikke altid set sådan ud?”

Her er tale om en gammeldags æstetiker i ordets bedste forstand, hvor det forfinede, drømmeriske og poetiske dyrkes på fornemmeste vis – ikke eksklusivt arrogant eller på den nørdede måde, men snarere gennem direkte sansning, regulær omsorg og eftertanke. Claus Harboesgaard Pryds er på vej - og betræder denne vej med stor personlighed og arkitektonisk styrke. Må tildelingen af det tre-årige arbejdsstipendium give medvind på rejsen, og må vi tro på, at det kun er begyndelsen af et nyt arkitektonisk spor, vi har set.

Vinder konkurrencen om Statens Naturhistoriske Museum.

Uddrag fra dommerbetænkningen:

“Forslaget er af høj kvalitet, hvad angår den arkitektoniske, planmæssige og miljømæssige evne til at tilpasse sig stedet og dets kommende funktioner. Det bygger på de ønskede kerneværdier som autenticitet, overraskelse og inspiration, fordybelse og opdagelse. Forståelsen for stedet viser sig i et æstetisk sprog, der beskriver det lette, stilfærdige,banale, almindelige og havemæssige. Følelsen af at træde ind i noget småt og undseeligt, som åbner sig og viser sig at være en hel verden, er gennemgående i hele projektet.

Fra porten i Øster Farimagsgade ser man direkte mod Palmehuset og museets nye indgangsbygning, der har samme lethed, farve, profil og brug af glas og lister, men er ganske moderne i sit udtryk. Man kan gå bag om bygningen, videre ind i haven forbi små haver og pladser, nye væksthuse, det restaurerede Victoriahus og Maskinhallens magtfulde facade,der nu er fuldt synlig.”

Afgangsprojekt

Det sansede, den blanding af dufte, farver, materialer, teksturer og særlige lys et sted giver os er - bevidst eller ubevidst - med til at danne kvaliteten af de oplevelser vi har. At sanse er vores måde at være i verden på, og derfor mener vi også, det er arkitektens fornemmeste arbejdsredskab. Ved at bruge af sig selv, af den historie man bringer med sig, og de billeder man bærer på, kan ny arkitektur opstå i forlængelse af den verden, vi kender.

At stille sig til rådighed for stedet, ikke bare med sin analyserende bevidsthed, men med alle sine sanser og fornemmelser, sine minder og erfaringer, er både det første skridt på vejen, og en tone at stemme projektet op mod undervejs. En bygning behøver ikke stikke ud i forhold til omgivelserne, for at være moderne - med respekt for traditionen, kan det nye vokse frem gennem en undersøgelse af de allerede eksisterende strukturer og de materialer som til en hver tid er tilgængelige. Gennem en stadig undersøgelse af materialernes muligheder, er der et stort potentiale for nyskabning i forlængelse af traditionen.

Bæredygtighed er en væsentlig del i en nutidig arkitektonisk praksis. For os handler dette ikke kun om energiforbrug og ressourceansvar, men om en form for stedsspecifik og kulturel bæredygtighed, hvor arkitekturen, stedet og programmet hænger sammen i en organisk helhed. Vi ser det som en stor opgave at forenkle og tydeliggøre mulighederne for at arbejde bæredygtigheden ind som en integreret del af det arkitektoniske værk, hvor den sunde fornuft og enkle, gode løsninger kan træde i stedet for en række højteknologiske tiltag.

Når man som arkitekt skal lægge et nyt lag til et steds historie, dannes der en ny helhed, og det er arkitektens job at gøre denne helhed stærkere. Ved at søge mod et arkitektonisk sprog, hvor begreber som stilfærdighed og almindelighed er kvaliteter, kan man overskride tiden og skabe arkitektur som er holdbar langt ud over vores nutid.